FAQ - Spørg gerne, hvis du ikke finder svar her

Hvad er soyalys:

Svar: Soyalys er 100 % vegetabilsk plantevoks. Det er lavet af soyabønner, og når det brænder udleder det ikke giftige kemikalier, som almindelige stearinlys, paraffin og bivoks. 

Vi anvender eco soyavoks. I denne soyavoks er det ikke GMO eller rester af sprøjtemidler. 

Du undgår indendørsforurening, idet at vores soya er:

CO2-neutral økologisk soyavoks
100 % vegetabilsk
Fri for tilsætningsstoffer
Bionedbrydelig
Beholdere i genanvendeligt glas
Rene bomuldsvæger (ecotex-certificerede)

Ingen tilsatte konserveringsmidler, UV-hæmmer,
farve, hærder eller brændetidsforlængende kemi. Desuden bruger vi ikke duft.

En stor gevinst ved at brænde soyalys er, at mange med sensitive lunger,
allergi eller MCS (Multiple Chemical Sensitivity) kan tåle disse lys.

Soyalys er desuden gode i børnefamilier - ja, og generelt, - da man ikke kan brænde sig på smeltet soyavoks. Smeltepunktet er meget lavere end ved ex. stearin.

Er Soyalysfabrikkens soyalys økologiske?

Vi anvender ECO soyaflager, som markedsføres som økologiske. Vi tør dog ikke love 100 %, at vores soyalys er økologiske. Vi kan desværre ikke kan få håndgribelige beviser fra vores leverandør på, at soyaen rent faktisk er økologisk. Vi undersøger hele tiden markedet for at få den bedste soya og når vi kan bevise, at soyaen er 100 % økologisk, vil vi også markedsføre det. Det er absolut et mål.

Hvor produceres soyalysene?

Soyalysfabrikkens soyalys produceres på en gård i Marstal på Ærø. Selve webshoppen ligger på havnen i Marstal, hvor der også er showroom.

Alle vores soyalys er håndlavede og lavet med hygge, sjæl og varme og med den bedste soya på markedet - som pt. importeres fra Italien. Desuden er alle led i produktionen, indpakning og forsendelse med bæredygtighed for øje og intet går til spille.

Hvorfor er soyalys bæredygtige?

Soyabønner er en ny ressource, hvor markedet hele tiden opdager dets potentiale til forskellige produkter. Soyaplanten høstes i USA. Restproduktet fra produktionen anvendes bl.a. til dyrefoder.

Er emballagen miljørigtig?

Det er vigtigt at understrege, at al emballage til forsendelse og indpakning fra Soyalysfabrikken Mara Light sker med miljøvenlig emballage.
Vi pakker omhyggeligt jeres lys og er især nødt til at pakke soyalys i glas rigtig godt ind, da vi har erfaret, at posten nærmest kaster rundt med pakkerne, også selvom vi påsætter "FORSIGTIG" klistermærke... Derfor medgiver vi, at det kan se "ikke-miljøvenligt" ud, når de når frem. 

Derfor fortæller vi også her, hvad det er vi pakker i, for al vores emballage er stort set genanvendt. Når vi selv modtager produkter til produktionen genanvender vi papkasserne og pakkefyldet. Emballagen vi selv har indkøbt er FSC-certificeret bioplast og pap. Der sker rigtig meget på markedet ift. miljørigtig og nedbrydelig plast og vi gør alt for både at genanvende samt bruge de mest miljørigtige papkasser på markedet.